
Boost Krop & Sind
Få ro, lindring og overskud i krop og sind — skræddersyet behandling til dig. Uanset om du kommer med smerter, stress, uro eller ubalance – her møder du en erfaren sygeplejerske og RAB godkendt zoneterapeut og kraniosakral terapeut, som tilpasser behandlingen til lige netop dig.
Book din tid online
Telefon: 5252 4403
Åbningstider
Tirsdag 6:00 - 18:00
Onsdag 6:00 - 16:30
Torsdag 6:00 - 16:30
Jeg tilbyder disse behandlinger
Zoneterapi - når kroppen har brug for at finde tilbage i balance
Zoneterapi er en helhedsorienteret behandlingsform, hvor jeg arbejder med reflekszoner på fødderne for at stimulere kroppens egne regulerende processer. Behandlingen kan blandt andet være relevant ved stress og uro, spændinger, søvnproblemer, fordøjelsesgener, hovedpine samt forskellige former for smerter og ubalance.
Jeg tilpasser altid behandlingen til dig og det, du kommer med. Målet er ikke blot at behandle et enkelt symptom, men at understøtte kroppens evne til at regulere, restituere og skabe bedre balance.
Ud over traditionel zoneterapi, er jeg uddannet som Muskulær zoneterapeut – Level 3.
Ved muskulær zoneterapi arbejder jeg mere målrettet med muskler, spændinger og smerter i bevægeapparatet. Her anvendes særlige zoneterapeutiske teknikker med fokus på kroppens muskler og muskelkæder.
Det kan være relevant ved eksempelvis nakke- og skulderspændinger, ryg- og lændesmerter, spændte muskler, overbelastning eller gener efter fysisk aktivitet.
Du kan opleve mindre spænding og smerte, større bevægelighed og en bedre fornemmelse af kontakt til kroppen.
Jeg kombinerer ofte de forskellige zoneterapeutiske tilgange, så behandlingen passer til netop dine behov.
Kraniosakralterapi - når kroppen har brug for ro og plads
Kraniosakralterapi (KST) er en blid, manuel behandlingsform, hvor jeg arbejder med kroppens spændinger og regulering gennem nænsomme greb og et roligt tempo.
Behandlingen kan være relevant, hvis du oplever stress, uro, spændinger, hovedpine, søvnproblemer eller en krop, der har svært ved at geare ned. Den kan også bruges, når du ganske enkelt har brug for at komme ud af hovedet og bedre kunne mærke kroppen.
KST har fokus på at understøtte kroppens egen evne til at finde ro og balance. Mange oplever under eller efter behandlingen en dyb afspænding, mindre kropslig uro og en følelse af at være mere samlet og til stede.
Jeg tilpasser altid behandlingen til dig og din aktuelle situation – og arbejder med kroppen frem for at presse den.
Åndedrætsterapi
Åndedrættet spiller en central rolle for både krop og sind. I åndedrætsterapi arbejder vi med at skabe et mere frit og naturligt åndedræt, som kan hjælpe med at dæmpe stress, angst og indre uro.
Behandlingen kan øge kropsbevidstheden, give bedre iltoptagelse og støtte reguleringen af nervesystemet.
Supplerende behandlingsformer
Der er desuden mulighed for at inddrage følgende som en del af behandlingen, hvis det vurderes relevant:
- Øreakupunktur – understøtter regulering af nervesystemet og kan anvendes ved stress, smerter og uro
- Infrarød varmeterapi – dybdegående varme, som øger blodcirkulationen og fremmer afspænding
- Laserbehandling – kan anvendes ved lokale smerter og inflammation
- Chi-maskine – blid bevægelse og vitalisering, som stimulerer kredsløb og energi
- BMS Painkiller akupunktur - smertelindring med få nåle i underarme/ben samt hænder/fødder.
Første besøg
Ved første besøg er der sat god tid af til både samtale og behandling, så vi sammen kan skabe et godt udgangspunkt. Ønsker du primært behandling og mindre samtale, tilpasser vi det naturligvis derefter.
Fortrolighed
Jeg udarbejder din journal ved første besøg - på baggrund af en gennemgang af din sundhedstilstand. Journalen vil danne baggrund for den videre behandling, og er et fortroligt dokument mellem dig og mig. Følger gældende regler for GDPR via Bitdefender.
RAB-godkendelse og tilskudsmuligheder
Jeg er RAB-godkendt behandler (Registreret Alternativ Behandler) og lever op til gældende krav om uddannelse, etik og ansvarsforsikring. RAB-godkendelsen er din garanti for, at behandlingen udføres under fagligt dokumenterede rammer og med relevant erhvervs- og ansvarsforsikring.
Som RAB-godkendt behandler kan der være mulighed for tilskud til behandling via Sygeforsikringen "Danmark", afhængigt af din medlemsgruppe og behandlingsform. Derudover tilbyder flere sundhedsforsikringer – herunder Danica og Tryg – samt visse pensionsordninger, fx PFA, helt eller delvist tilskud til behandling som led i deres sundheds- og trivselstilbud.
Jeg anbefaler, at du kontakter dit forsikrings- eller pensionsselskab for at få afklaret dine konkrete muligheder. Du er også altid velkommen til at spørge mig, hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der gælder for dig.


